Om mig
Om Anne Pagh
Jeg er uddannet psykoterapeut og har arbejdet med terapi og rådgivning siden 2011. Gennem årene har jeg hjulpet mennesker med blandt andet livskriser, relationelle udfordringer, ADHD, misbrug og psykisk sårbarhed – både i min egen praksis og som terapeut i psykiatrien.
Min praksis ligger i Klampenborg nær Hellerup, hvor jeg tilbyder individuel terapi, parterapi, ungeterapi og rådgivning til sammenbragte familier.
Jeg tror på, at udvikling og forandring sker bedst i et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du bliver mødt med nærvær, respekt og nysgerrighed. Hos mig er der plads til både de svære følelser og de håb og drømme, der kan være svære at få øje på, når livet gør ondt.
Privat bor jeg i et lille fiskerhus nord for København sammen med min mand Søren, som jeg har været sammen med siden 2011.
Vi er en sammenbragt familie med fem voksne børn, og mine egne erfaringer med familielivet har givet mig en særlig forståelse for de udfordringer og muligheder, der kan opstå i sammenbragte familier. Samtidig voksede jeg selv op i forskellige familiekonstellationer med ekstra forældre og søskende, hvilket har givet mig et personligt indblik i relationers kompleksitet.
Når jeg ikke arbejder, holder jeg af at være i naturen, gå lange ture med min hund, lave god mad, danse og tage en dukkert – også om vinteren.
For mig er det vigtigt hele tiden at udvikle mig fagligt. Derfor efteruddanner jeg mig løbende og modtager regelmæssigt supervision, så jeg kan tilbyde den bedst mulige støtte til de mennesker, der henvender sig. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Uddannelser
- Efteruddannelse i sammenbragte familier
Institut for Sammenbragt Familie, 2024 - Diagnoser og psykisk sårbarhed
Psykiatrifonden, 2023 - Certificeret DAT-terapeut
Casper Aaen, 2022 - NLP Coach
RM Academy, København, 2014 - Rådgiveruddannelsen
Livslinien, København, 2012 - Certificeret psykoterapeut
ID Academy / Vadum Dahl Institut, København, 2007–2011
Uddannelsen er kvalitetsgodkendt og certificeret af Dansk Psykoterapeut Forening.
Ansættelser
Psykoterapeut og ejer
Anne Pagh Rådgivning & Terapi
2011 – i dag
Individuel psykoterapi, parterapi, rådgivning til sammenbragte familier og terapeutiske samtaler.
Psykoterapeut og behandler
Addiktiv Klinik, Lyngby
2022 – i dag
Behandling med fokus på blandt andet ADHD og misbrugsproblematikker.
Psykoterapeut og konsulent
Tuwano, København
2017 – 2022
Støttende samtaler og terapeutiske forløb.
Psykoterapeut og konsulent
Projekt Unik, Herlev
2015 – 2017
Terapeutiske samtaler med tidligere anbragte unge med dobbeltdiagnoser.
Rådgiver
Livslinien, København
2012 – 2014